United afviser alle tilbud

Manchester Uniteds direktør, David Gill, har reageret hårdt på de vedvarende rygter om Ruud van Nistelrooys fremtid på Old Trafford. På trods af United…

Manchester Uniteds direktør, David Gill, har reageret hårdt på de vedvarende rygter om Ruud van Nistelrooys fremtid på Old Trafford.

På trods af United flere gange har meldt ud i pressen, at Nistelrooy ikke var på vej væk, og hollænderen selv har afvist det, så har rygterne fortsat, og det er især taget til efter udtalelser fra Real Madrid om, at de sagtens kunne finde på, at købe Nistelrooy.

“Jeg har skrevet til alle de implicerede klubber, at Ruud ikke er til salg.
Vi vil gøre det meget klart for dem hvordan situationen er og derfor har vi sikret os, at budskabet kommer ud.
Vi kan ikke gøre mere. Vi har været meget kategorisk omkring dette. Situationen er som den var for en uge, to uger, tre uger og fire uger siden,” udtaler David Gill til MUTV, som i samråd med spilleren valgte, at skrive til alle klubberne omkring situationen.

Dette bekræfter FC Barcelona, som bekræfter at have modtaget beskeden og derfor har trukket deres interesse tilbage.

“Vi har modtaget en skriftlig besked fra Manchester United, som fortæller at han ikke er til salg.
Van Nistelrooy er en stor spiller, men vi har aldrig overvejet hans indtræden på holdet.
Hvis vi var interesserede i, at styrke vores angreb, så ville vores træner sige dette til os, og vi ville fortælle de mulige køb,” udtaler den nok så kendte Joan Laporta torsdag ifølge Sporting Life.

Laporta var manden, som United-fans nok ikke har det bedste forhold til, efter han sidste sommer blev valgt til præsident i den katalonske storklub ved at love David Beckham til klubben.
Det kom han ikke, på trods af United indgik en aftale med klubben, som spilleren ikke gik med til.
Istedet så kastede Barca sig frådende over en anden “Manchester United-spiller”, Ronaldinho, som ellers var tæt på at skrive med United.

Laporta lukker dog ikke døren helt for Nistelrooy.
Hvis han nogensinde skulle blive træt i Manchester, så er døren altid åben i Barcelona, lover han.

Forrige artikel

Queiroz: Jeg savner Manchester

Næste artikel

Beskeden er klar: Alt er idyl i United

ANNONCE