United bekræfter tilgangen af to akademispillere fra Sunderland

I starten af maj måned begyndte der at florere rygter om at United var interesserede i Sunderlands 16-årige langbenede angriber Joe Hugill. Nu har United på sin hjemmeside bekræftet tilgangen af ham og Logan Pye fra Sunderlands ungdomsrækker.

I maj måned skrev vi her på Oldtrafford.dk at United var tæt på en aftale med en 16-årig angriber fra Sunderland.

Spilleren er ikke blevet præsenteret med pressefotos eller lignende, men tilgangen er blev ganske nøgternt præsenteret på Man Uniteds hjemmeside da de offentliggjorde deres academy intake fredag eftermiddag.

Joe Hugill ankommer til U18-holdet sammen med den britiske venstreback Logan Pye der ligeledes er 16 år i skrivende stund. Pye har repræsenteret det engelske U16-landshold.

Joe Hugill har fået mere medieomtale af de to spillere, mest som følge af at han er angriber med mål i støvlerne. Hugill har været en succesfuld målscorer på U16-niveau, og har fået chancen på Sunderlands U18- og U23-hold hvor han har grebet chancen og scoret på begge niveauer.

Arsenal, Tottenham, Wovles og nogle unavngivne tyske klubber er blevet rapporteret interessede i spilleren, men han har sat sin underskrift på en ungdomskontrakt med United. Kompensationen for hver spiller menes at være i omegnen af en halv til en hel million pund.

Hugill udtrykte efter offentliggørelsen sin entusiasme over skiftet på Instagram:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

A post shared by JH9 () on

 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Moyes: Forskellen på mig og Solskjær er, at han har fået tid

Næste artikel

Troværdige journalister: United arbejder på Sancho-handel

ANNONCE