United betaler næsten ingen skat

Trods positionen som verdens mest kommercielle sportsbrand, så har Manchester United nærmest ikke betalt skat siden Glazer-familien tog over.

Den engelske søndagsavis The Observer sætter i dag Manchester Uniteds økonomi under lup og kritiserer nu klubben for at betale en minimal skat.

Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her

På trods af en omsætning på flere milliarder, så har Manchester United siden Glazers overtagelse kun betalt 3,5 millioner pund i virksomhedsskat. Klubben har samtidig brugt flere penge på skatterådgivning end de rent faktisk har betalt i skat, hvilket avisen undrer sig over.

Manchester United forsvarer dog den høje skatterådgivningsregning med at den blev brugt i forbindelse med udviklingen af en pensionsordning internt i klubben.

At klubben ikke har betalt væsentligt meget i skat, trods den gigantiske omsætning, er dog ikke ulovligt. Det skyldes at den ligeså gigantiske gæld i klubben og dens moderselskab Red Football Ltd. har gjort at man har kunnet trække så store beløb fra i skat på grund af de høje renteudgifter.

Manchester United har siden 2005 brugt over 500 millioner pund på udgifter i forbindelse med gælden, som Glazer-familien tilførte klubben ved deres overtagelse.

I forbindelse med familiens forsøg på at afvikle gælden blev dele af klubben sat på børsen i New York. I den forbindelse blev klubben samtidig flyttet til Cayman Islands, hvor den slipper for at betale skat.

Forrige artikel

Sir Alex mødtes med Ronaldo

Næste artikel

United øjner ferie i januar

ANNONCE