Manchester United måtte i sidste sæson betale 486 millioner kroner for at betale tilbage på den 9 milliarder kroner store gæld, som Malcolm Glazer tilførte den ellers gældsfri storklub, da han i sommeren 2005 købte klubben.
Det kan man læse i Manchester Uniteds regnskab, som netop er blevet arkiveret i “The Companies House”, som er et instans som registrerer de engelske virksomheder.
The Daily Telegraph, som har kigget regnskabet igennem, skriver at denne ellers meget interessante information er forsøgt gemt væk i en note om Manchester Uniteds konsoliderede cash-flow og er den eneste direkte henvisning til gælden.