United-flop tæt på Stoke

Stoke City håber snart at kunne lukke en aftale med den tidligere Manchester United-angriber Mame Biram Diouf.

Mame Biram Diouf nærmer sig et comeback til Premier League, som han forlod for to et halvt år siden, da han skiftede fra Manchester United til Hannover 96. 

Stoke City er flere gange blevet sat i forbindelse med den 26 årige-angriber, og nu bekræfter klubbens formand, at man er lun på Diouf. 

– Vi er fortrøstningsfulde omkring, at Diouf vil falde på plads. Han er angriberen, som Mark Hughes ville have sidste år. To gange troede vi, at handlen var på plads, hvorefter den kollapsede. Det sker jo i fodbold, siger Peter Coates til BBC Radio Stoke. 

Diouf blev noget overraskende hentet til United fra norske Molde tilbage i 2009. 

Selvom den senegalisiske landsholdsspiller scorede i sin debut på Old Trafford, var det efterfølgende begrænset med spilletid. 

Først blev Diouf lejet tilbage til Molde, før han senere tørnede ud for Blackburn. 

Diouf skiftede til Hannover i januar 2012 og har siden da nydt stor succes i Bundesligaen. Diouf har imidlertid ikke ønsket at forlænge sin aftale med klubben, hvorfor han kan skifte til Stoke på en fri transfer. 

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Gerrard forsvarer Rooney

Næste artikel

Chicharito udelukker ikke skifte

ANNONCE