400 meter. Så kort var distancen mellem Manchester Uniteds fly og landingsbanen, før de engelske mestres pilot måtte afbryde landingen i Konrad Adenauer-lufthavnen i Köln i Tyskland.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
For et andet fly var ved at lande på samme bane som United-delegation. Og de to fly var blot nogle få hundrede meter fra hinanden, før fejlen blev opdaget og katastrofen afværget.
Det skriver flere engelske medier, heriblandt The Daily Express.
Uniteds fly tog i stedet en runde i luftrummet og landede efterfølgende sikkert klokken 17:40 lokal tid – ti minutter senere end planlagt.
En passager beskrev situationen som “meget skræmmende”, og Rio Ferdinand udtryke sig efterfølgende chokeret på Twitter.
“Er landet i Tyskland … (er, red.) først … Jeg er først lige kommet mig efter den ustadige landing! #ramtgulvet !! #mufc”
Manchester United har som bekendt tidligere været indblandet i en fatal flyulykke, der den dag i dag trækker dybe spor i klubben.
Det skete den 6. februar 1958 i München, hvor et mislykket take off kostede 23 mennesker livet – heriblandt otte af de såkaldte “Busby Babes”.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her