United har tabt kapløbet om Robben?

Manchester United så længe ud til, at de snart kunne præsentere Arjen Robben, som et nyt indkøb, efter at de i løbet af efteråret gentagne gange blev sat…

Manchester United så længe ud til, at de snart kunne præsentere Arjen Robben, som et nyt indkøb, efter at de i løbet af efteråret gentagne gange blev sat i forbindelse med et af Hollands største talenter.

Disse rygter tog for alvor kraft, da den 20-årige i januar var på rundvisning i Manchester med Sir Alex Ferguson som guide, men sidenhen skulle Manchester United og hollænderens klub, PSV Eindhoven, have blevet uenige om transfersummen.

PSV mente, at de var blevet enige om 100 millioner kroner, men så ændrede United holdning til blot det halve og nu ser det så ud til, at løbet er kørt for United.

Hollandske medier meddeler således idag, at Chelsea skulle have sikret sig Robben, som vil skifte til Stamford Bridge til sommer.
Han ventes at skrive under på en 5-årig kontrakt på en værdi på 135 millioner kroner.

Handlen ser ud til, at ske i forbindelse med den farmeraftale, som Chelsea skulle have indgået med PSV Eindhoven i stil med dem United har med Royal Antwerpen og Sporting Lissabon.

At Robben vælger Chelsea kan komme som en overraskelse, eftersom han nok ikke vil få så meget spilletid i rotationsprincippet mellem de mange stjerner i klubben, og i slutningen af januar røbede Robbens far, at Arjen kun ville spille for enten PSV eller United.
Han var derfor villig til, at forlænge med PSV, hvis aftalen med United gik i vasken.

Endvidere har PSVs præsident, Harry van Raaij, afsløret, at Chelseas interesse kun er kommet på grund af at United var ved, at sikre ham.

“Vi har talt med flere klubber, men spcielt Chelsea har været interesseret.
Chelsea har foreksempel ville vide hvor langt forhandlingerne med Manchester United var,” udtalte van Raaij tilbage i januar.

Forrige artikel

Ændringer på forum

Næste artikel

PSV: Uniteds egen skyld

ANNONCE