United i nye problemer hos FA

Det engelske fodboldforbund bekræfter idag, at de er igang med at efterforske Manchester Uniteds køb af Tim Howard i sommers.

Forbundet, der bestemt ikke er populært i United-kredse, mener at der er sket ulovlige betalinger til en agent i forbindelse med handlen.
Tim Howard har i sin debutsæson imponeret alt og alle, siden hans skifte fra New York Metrostars i sommers, som kostede United 23 millioner kroner.

Det er avisen, Sunday People, som skulle have givet nogle dokumenter videre til FA, som skulle vidne om de ulovlige betalinger.

“Forskellige dokumenter er nu i vores besiddelse.
De vil nu blive studeret og ethvert brud på reglerne, vil herefter diskuteres afhængig af deres vigtighed,” bekræftede FA”s adm. direktør, David Davies, idag til Ananova.

Forrige artikel

Ferguson på rov i leeds

Næste artikel

Blatter vil skabe fred med United

ANNONCE