United jagter Thiago

Ifølge Daily Mail fører Manchester United kapløbet om Thiago Alcantara, der vil væk fra Barcelona i jagten på spilletid.

David de Gea kan blive en landsmand rigere i Manchester United, når transfervinduet åbner til sommer. 

I hvert fald hvis man skal tro Daily Mail, der skriver, at United er favoritter til at lande FC Barcelonas midtbanespiller Thiago Alcantara, der vil væk fra den spanske storklub. 

– Min søn ville spille væsentligt mere i enhver anden klub i verden. Han lærer en masse ved at spille sammen med fantastiske spillere, men Thiago er meget ambitiøs, og han har brug for spilletid, siger Thiagos far, Mazinho, ifølge avisen. 

– Ingen ved, hvad der måske vil ske i fremtiden. Fodbold ændrer sig meget, og alt kan ske. Hvis Thiago vil med til VM i 2014, har han brug for meget mere spilletid, fortsætter Mazinho. 

United var angiveligt allerede ude efter Thiago for 18 måneder siden, men dengang afviste Barcelona et bud på 15 mio. pund. 

21-årige Thiago skrev under på en ny kontrakt med catalanerne for to år siden, der indeholder en frikøbsklausul på 25 mio. pund. 

Forrige artikel

Begovic: Jeg er meget ambitiøs

Næste artikel

FA mangler beviser i racisme-sag

ANNONCE