Begovic: Jeg er meget ambitiøs

Asmir Begovic stræber hele tiden efter at blive bedre og erkender, at det kan tage lang tid at nå det ønskede niveau med Stoke.

Asmir Begovic har længe været rygtet til Manchester United, og nu gør den 25-årige målmand sit til at kaste yderligere brænde på rygtebålet. 

Således slår den bosniske landsholdsspiller nu fast, at hans ambitionsniveau rækker ud over det, som Stoke i øjeblikket er garant for. 

– Jeg er et meget ambitiøst menneske, både i livet og på fodboldbanen, og jeg vil hele tiden et skridt frem. Klubben prøver desperat at gøre det, men det kræver tid og tålmodighed, så jeg synes ikke, jeg er blevet doven, siger Begovic til The Sentinel og fortsætter kryptisk. 

– Hvis folk prøver at bevæge sig frem her, vil jeg med glæde være en del af det. Det vigtigste er, at man er herre over sin egen skæbne, og at man gør det, der er bedst for én selv og familien. 

Stoke City er efter en ellers fornuftig sæson røget ind i en formkrise og er således uden sejr i de seneste fire kampe, hvor det er blevet til tre nederlag. 

De ligger i øjeblikket nummer 11 i Premier League med syv point ned til Wigan under stregen. 

Forrige artikel

Vidic vil have sit trofæ tilbage

Næste artikel

United jagter Thiago

ANNONCE