Selv på bagkant af en god uge efter 4-0 sejren mod Everton, så er der lidt ridser i lakken her mindre end 24 timer før, United sparker Premier League i gang. En håndfuld af klubbens store profiler er enten skadede, mangler kampform eller slet ikke registreret.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Det gælder blandt andet for Marcus Rashford, Edinson Cavani, Jadon Sancho og så Raphaël Varane.
Ole Gunnar Solskjær giver på dagens pressemøde et overblik over situationen.
– Jadon er kommet ind, og han har gjort det godt i den her uge, men det er måske for tidligt for ham i morgen. Edi (Edinson Cavani, red.) er i landet og han er ved at være ovre sin selvisolation, siger Solskjær.
Eric Bailly og Amad Traore der begge deltog ved OL for Elfenbenskysten er i England, men venter stadig på at få lov til at træne med igen, fortæller Solskjær.
På den positive side fik Anthony Martial 45 minutter i benene i kampen mod Everton efter en længere periode med skader.
Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.