United kan få fordel i Diarra-kapløb

Lyon kræver i omegnen af 300 mio. kroner for Diarra, hvilket uanset hvad er en sum, der vil trække tænder ud på Old Trafford. Til gengæld kan det være, at…

Lyon kræver i omegnen af 300 mio. kroner for Diarra, hvilket uanset hvad er en sum, der vil trække tænder ud på Old Trafford. Til gengæld kan det være, at ingen overbyder United.

For ifølge den spanske sportsavis AS har den største konkurrent Real Madrid trådt godt og grundigt i spinaten og gjort Lyons præsident Jean-Michel Aulas rødglødende af raseri. Ifølge Madrid-avisens oplysninger, så har Real Madrid nemlig hele fire gange kontaktet Diarras agent for forhandlinger, uden at gøre Lyon opmærksom på det først.

United skal derimod hele tiden have haft direkte kontakt med Lyons mægtigste mand, og derfor menes det, at de kommende franske mestre kun har lyst til at forhandle pris med United, hvis det kommer dertil.

Historien fra den iberiske halvø skal dog nok tages med et gran salt, da det var selvsamme AS, der for bare få dager siden publicerede historien om, at United og Lyon var enige. Noget der prompte blev afvist.

Forrige artikel

Solskjær tilbage for fuld power

Næste artikel

Aftenens opstilling

ANNONCE