Således er Manchester United med i den store og indflydelsesrige organisation G14, som består af de 18 største klubber i verden.
Chelseas ejer, Roman Abramovich, har optagelse i G14 som et af de sine mål i klubben og har således fået en ekstra styrkelse i forsøget efter russeren i mandags hentede Peter Kenyon ind som direktør på Stamford Bridge fra Manchester United.
Skiftet kom som et lyn fra en blå himmel for de fleste og Manchester United reagerede således hurtigt, da de mandag formiddag fik beskeden om skiftet fra Kenyon.
Dette har samtidig medført rygterne om en hævn over Chelsea.
The Times mener at Manchester United kan give Roman Abramovich en ordentlig hævn, når London klubben forventes at søge om optagelse i den attraktive G14 organisation.
Gruppen af de 18 klubber er en invitationsgruppe, hvor alle medlemmerne skal sige god for den nye klub.
Manchester United kan derfor stemme nej til Chelsea i den anonyme afstemning, som nok vil afholdt ved gruppens næste møde den 17. november.
Udover Manchester United er klubber som Real Madrid, Arsenal og Juventus med i gruppen.