United laver “fanmosaik” på Old Trafford til kampe på tomme tribuner – du kan få dit ansigt med

Inspireret af Bundesligaens papmachéfans på de menneskeforladte hjemmebaner tager Manchester Uniteds kommunikationsafdeling initiativ til et lignende tiltag på Old Trafford. Du kan blive en del af fanmosaikken ved at uploade et billede af dig selv via Manchester Uniteds officielle app.

Hele fodboldverdenen står over for en udfordring når alle kampe spilles “behind closed doors” – uden tilskuere på stadion.

Efter Bundesligaens genstart har det vist sig ganske tydeligt i dataen at hjemmebanefordelen er så godt som forsvundet uden supporterne til at skabe en stemning.

Det er blevet debatteret i flere klubber i Europa om man skal indføre kunstige fanlyde på stadion for at simulere hjemmebaneeffekten.’

Borussia Mönchengladbach præsenterede som de første en unik idé hvor alle deres faste sæsonkortholdere indsendte et billede af dem selv til klubben, som så printede en full-size kopi af billedet ud i pap og placerede den på sæsonkortholderens faste plads.

Med denne tilgang indøfrer man ikke et “falsk” element som kunstig fanstøj der prøver at simulere effekten på stadion som den plejer at være, men viser tydeligt at situationen er anderledes end den plejer og at fans ikke kan erstattes.

Manchester United har besluttet sig for en lignende tilgang.

Lige nu kan man som fan af klubben indsende et billede af sig selv – via klubbens officielle app – og dermed blive del af en gigantisk “mosaik” af fan-ansigter der skal pryde tribunerne under Uniteds hjemmekampe på Old Trafford.

Mosaikken vil efterfølgende blive en fast del af museet på Old Trafford.

Der eksisterer altså her en unik mulighed for at blive en permanent del af Manchester Uniteds historie. Klik på nedenstående link hvis du vil deltage i konceptet:

https://www.manutd.com/en/news/detail/web-man-utd-campaign-for-fan-photos-to-form-old-trafford-mosaic

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Boca Juniors interesserede i Marcos Rojo

Næste artikel

Podcast: Morten Bruun vil have det hele tilbage

ANNONCE