United laver ny sponsoraftale

Manchester United og Eurobank, der er blandt de største finansielle institutioner i Serbien, har indgået en fireårig aftale.

Eurobank vil de næste fire år være officiel bankforbindelse for Manchester United i Serbien. 

Det skriver Soccerex.com. Dermed bliver Eurobank ekslusiv leverandør af et Manchester United-kreditkort, der bl.a. giver rabatter på fanudstyr. Ifølge United selv har man 1,2 mio. fans i Serbien. 

– Samarbejdet med Manchester United er en af de vigtigste forretningsstrategier for Eurobank. Det er første gang i regionens historie, at denne hæderkronede klub lancerer et samarbejde med en bank, og det er en stor ære for både Serbien og os som bank, siger Philippos Karamanolis, president for Eurobank i Serbien, til Soccerex.com. 

De økonomiske detaljer i aftalen er ikke blevet offentliggjort. 

Manchester United har siden Glazer-familiens overtagelse i 2005 sikret sig sponsoraftale for flere milliarder pund.  

Forrige artikel

Fletcher vil slås for sin plads

Næste artikel

Jones: Smalling og jeg er fremtiden

ANNONCE