United og Moyes går efter førstepladsen

David Moyes sætter alt ind på at genvinde selvtilliden og sikre Manchester United førstepladsen i gruppespillet.

Manchester United skal rejse sig efter den noget skuffende sæsonstart.

Efter to nederlag i træk på hjemmebane, så vil holdet nu sætte alt ind for at to ikke skal blive til tre, når holdet tirsdag møder Shakhtar Donetsk i Champions League.

– Det er vigtigt at give os selv den bedste chance i næste runde. Det vigtigste var at sikre os videre kvalificering og det er sket. Nu kan vi forhåbentlig slutte gruppespillet uden nederlag, og hvis vi gør det, så slutter vi som gruppevindere, lød det fra David Moyes på mandagens pressemøde.

Manchester United skal bare have uafgjort mod Shakhtar Donetsk for at sikre sig førstepladsen og derved opnå en seedning i anden runde, hvor de derved undgår andre gruppevindere.

Forrige artikel

Moyes: Kagawa kan være klar

Næste artikel

Van Persie glad for makkerskab med Rooney

ANNONCE