United sikrer sig hollandsk stortalent

16-årige Tahith Chong bekræfter i dag på de sociale medier, at han bytter Feyenoord ud med Manchester United.

Den 16-årige offensive midtbanespiller Tahith Chong var længe undervejs, men har i dag skrevet på både Twitter og Instagram, at han skifter til Manchester United denne sommer.

Manchester United havde allerede snøren ude efter ham under Louis van Gaal, da det hollandske talent viste prøvelser på sin kunnen for Feyenoord i en U17-turnering afholdt på englændernes træningsanlæg Carrington.

Dermed er der lang næse til Manchester City og Arsenal, som også var med i kapløbet om den unge spillers signatur.

Klubberne har endnu ikke officielt meldt ud, at skiftet er på plads, men spilleren selv var ikke sen til at smide et billede af ham selv op i United-trøje tidligere i dag.

Den nye udebanetrøje er kommet – Se den her!

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Forrige artikel

OFFICIELT: United køber Eric Bailly

Næste artikel

Hvem er Eric Bailly?

ANNONCE