United tilbagekalder målmand

Manchester United har overraskende tilbagekaldt målmanden Ben Amos fra sit lejeophold i Hull City.

Manchester United har her til eftermiddag besluttet at tilbagekalde målmanden Ben Amos fra lejeopholdet i Hull City.

Det var ellers meningen, at Amos skulle bruge hele sæsonen i Hull City, men han vender altså nu tilbage til Manchester United før tid.

Tilbagekaldelsen vil uden tvivl sætte spørgsmålstegn ved om enten David de Gea eller Anders Lindegaard er rendt ind i skadesproblemer.

Ben Amos nåede 19 kampe for Hull City.

Tilbagekaldelsen kommer tydeligvis også som en overraskelse for målmanden selv. Han reagerede sådan her på Twitter:

– Har lige hørt, at United officielt har tilbagekaldt mig. Jeg nød fuldstændig min tid her. Det er nogle gode drenge og en klub, der bestemt har fortjent at være, hvor den er. Tak, fordi de gav mig chancen. Jeg vil tage gode minder med herfra.

Talenter vender hjem

Også de to talenter John Cofie og Gyliano van Velzen vender tilbage til Manchester United efter deres respektive udlån hos Sheffield United og Royal Antwerpen. Der er dog ikke tale om tilbagekaldelse for dem. Lejeaftalen var netop til 1. januar.

Forrige artikel

Posh lurer på Powell

Næste artikel

Officielt: Tidligere United-talent til Spurs

ANNONCE