United udlejer walisisk landsholdsspiller

Manchester United udlejer midtbanespilleren Dylan Levitt til kroatiske NK Istra 1961 sæsonen ud. Det bekræfter den kroatiske klub.

Dylan Levitt skal sæsonen ud optræde for kroatiske NK Istra 1961, der mandag bekræftede, at en lejeaftale var indgået mellem de to klubber.

20-årige Levitt, der er noteret for fem landskampe for Wales, var tidligere på sæsonen udlejet til Charlton Athletic i League One. United valgte i januar at kalde ham tilbage fra lejeopholdet.

Midtbanespilleren har en enkelt optræden for Uniteds førstehold på sit cv. Den fik han tilbage i november 2019, da de røde djævle gæstede kasakhiske FC Astana i Europa League-gruppespillet.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Lingard mener ikke, han fik chancen i United efter lockdown

Næste artikel

Greenwood underskriver ny kontrakt til 2025

ANNONCE