Uniteds fald i UEFA-rangeringen

Siden 2010/11 er Manchester United faldet i UEFA’s klubrangering hvert eneste år. For få år siden lå klubben nummer 1, nu er man nede som nummer 20.

I disse dage er der masser af bange anelser i England. Her er de bekymrede for, at landet skal miste den ene af de fire Champions League-pladser, som man har siddet på i årevis. Årsagen er, at resultaterne i Europa har været dårlige, og her spiller Manchester United en væsentlig rolle.

Champions og Europa League-pladserne fordeles således efter, hvor godt de enkelte landes hold klarer sig i UEFA’s turneringer, og de engelske har været svage de seneste år. Manchester Uniteds fald symboliserer dette.

I sæsonen 2010/11 lå United nummer ét på UEFA koefficientliste som det højest rangerede hold i Europa. Siden er klubben faldet hvert eneste år, så man aktuelt indtager 20. pladsen. Her spiller sidste sæsons fravær fra europæisk fodbold naturligvis en væsentlig rolle.

Men det er ikke den eneste grund til faldet, da United blot var nummer 10 inden da. Få overblikket over klubbens placeringer her:

2010/11: Nummer 1
2011/12: Nummer 2
2012/13: Nummer 5
2013/14: Nummer 6
2014/15: Nummer 10
2015/16: Nummer 20

Brug for tips og rådgivning til at se Manchester United live på stadion? Læs vores guide her 

Forrige artikel

Højdepunktet fra i tirsdags: Sweet Caroline

Næste artikel

Moreno om Shaw-skade: Jeg fik bolden

ANNONCE