Usikkert hvad nummer Ronaldo får

Premier Leagues regler gør, at Cristiano Ronaldo ikke kan få nummer 7, med mindre ligaen giver en særlig tilladelse.

Ovenpå fredagens choktransfer er der nu de formelle ting, der nu skal i orden, før Cristiano Ronaldo kan kalde sig Manchester United-spiller.

Mens lægetjek og de personlige betingelser formentlig ikke bliver et problem, så kan spillerens rygnummer blive det.

Siden han kom til Old Trafford i 2003, har Cristiano Ronaldo været synonym med nummer 7, men i Manchester United har Edison Cavani i øjeblikket dette nummer, og det er også hvad Premier League har registreret for denne sæson.

Eneste mulighed for at bære nummer 7 i ligaen vil således være, hvis klubben skiller sig af med Cavani inden næste uges transferdeadline. Dette menes dog ikke at være på tapetet ligesom det heller ikke meldes at være realistisk at Manchester United får en særtilladelse til at bytte om på rygnumrene af Premier League.

Insisterer Ronaldo på nummer 7, er det dog set før, at en spiller har to forskellige numre i de forskellige turneringer.

Nogle United-fans kan måske huske tilbage på Wes Brown, der i 98-99 sæsonen bar nummer 24 i England og 30 i Champions League, mens Henrikh Mkhitaryan spillede i netop nummer 7 i Premier League, men 77 i europæisk fodbold det år.

Du må altså væbne dig med lidt tålmodighed, hvis du vil købe den nye Ronaldo-trøje. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Eks-holdkammerater og SAF hjalp til i historisk transfer

Næste artikel

Ronaldo rejser først til Manchester efter landsholdspausen

ANNONCE