Van der Sar: Fokusér på næste sæson

Edwin Van der Sar har nydt at se sin tidligere arbejdsgiver finde frem til at lidt af fordums styrke i tiden op til den ufrivillige pause, men den tidligere topmålmand mener, at fokus nu skal være på næste sæson.

Mange Manchester United-fans er nok enige om, at den ufrivillige fodboldpause kom på et yderst ubelejligt tidspunkt, da Ole Gunnar Solskjærs mandskab så ud til at have fået styr på tingene i tiden op til, at Corona-virussen stoppede Premier League. 

Men når fodbolden forhåbenligt snart får lov til at rulle igen på de britiske øer, og den resterende del af 2019/2020-sæsonen i et eller andet omfang spilles færdigt, så mener en af klubbens tidligere topmålmand, at fokus skal rettes mest mod næste sæson. 

– De har været inde i en lidt turbulent tid, men i de seneste par måneder (før corona-afbrydelsen, red.) spillede de godt. De var begyndt at skrabe point til sig og fik også nogle gode resultatet mod nogle gode modstandere, siger Edwin Van der Sar, som i seks år vogtede Manchester United-buret, ifølge fansitet ManUnitedCore til CNN. 

– Selvfølgelig håber jeg for dem, at ligaen kommer igang igen, for de har nok brug for at komme op på de Champions League-givende pladser. Men jeg synes, at det vigtigste for dem er at fokusere på næste sæson, hvor de med tilføjelsen af to eller tre nye spillere kan tage kampen op med Liverpool og Manchester City. 

11 kampe i træk uden nederlag var det bleve til for de Røde Djævle, som indtager femtepladsen i Premier League, tre point efter Chelsea på fjerdepladsen, som giver adgang til næste sæsons Champions League. 

 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

James: Springet til United har været kæmpestort

Næste artikel

Lindelöf om Maguire-makkerskab: - Vi er blevet bedre

ANNONCE