Van Gaal centimeter fra United

Flere engelske medier skriver her til morgen, at Louis van Gaal måske bliver præsenteret som ny United-manager i dag.

Louis van Gaal er længe blevet sat i forbindelse med Manchester United, og nu skulle det være lige op over. 

Således skriver flere engelske medier, heriblandt Sky Sports, torsdag morgen, at den 62-årige hollænder måske bliver præsenteret senere i dag. 

Ryan Giggs blev i går set forlade van Gaals hotel i Noordwijk, hvor han er i gang med at forberede Holland til VM. 

Den 40-årige waliser er angiveligt blevet tilbudt jobbet som assistent under van Gaal, der har vundet flere titler med bl.a. FC Barcelona og FC Bayern. 

Forrige artikel

The Guardian: United forhøjer Shaw-bud

Næste artikel

Rygte: Leicester City lurer på Powell

ANNONCE