Van Gaal er tilfreds med formen

Spillet har ikke været prangende, men den hollandske træner er tilfreds med resultaterne set over de sidste 20 kampe, udtaler han på dagens pressemøde ifølge goal.com.

Manchester United ligger på 3. pladsen i Premier League, hvor de er 12 point efter Chelsea på 1. pladsen. Der har fra mange sider været meget kritik af spillestilen, men en stime med 19 kampe med kun et nederlag er tilfredsstillende for van Gaal.

– Hvis man ser på de seneste 19-20 kampe, er vi det bedste hold i ligaen. Jeg er aldrig 100% tilfreds,  vi kan spille bedre, end vi gør nu, men vi vinder vores kampe, hvilket er det vigtigste, udtaler han.

En af de ting Manchester United i mange år har været kendt for er en fantastisk holdånd og evnen til at vende kampene i de sidste minutter. En evne som hollænderen ser tegn på er på vej tilbage.

– Holdånden blandt spillerne er fantastisk. Det har vi vist mange gange i sæsonen, hvilket er godt for fansene og mig, da det viser mig, at spillerne støtter mig.

Manchester United møder i morgen, lørdag, Swansea på udebane. Kampen starter kl. 16.

Forrige artikel

TV-kampe i april fastsat

Næste artikel

Rojo: Jeg skal forbedre mig

ANNONCE