Van Gaal: Jeg tror ikke, Martial mærker presset

Den mest omtalte United-spiller de seneste par uger har utvivlsomt været Anthony Martial. Louis van Gaal tror dog ikke, at stortalentet har bemærket hypen omkring ham.

For hver kamp Martial spiller, bliver begejstringen blandt fansene større. Han virker som en spiller med en ukuelighed og selvtillid ugen lige. Nu står han med muligheden for at blive den første United-spiller til at score i sine første tre Premier League-kampe.

Louis van Gaal har dog ikke et indtryk af, at det er noget den unge franskmand er klar over.

– Jeg tror ikke, han er klar over det, da han ikke læser aviserne. Jeg tror heller ikke, at holdkammeraterne har fortalt ham det.

– Som person er han meget åben. Han er lyttende, opmærksom og så fokuserer han på kampene. Han er meget nem at have at gøre med som træner, hvilket også er en af grundene til, jeg købte ham, udtalte manageren på fredagens pressemøde ifølge manutd.com.

Van Gaal er ligesom alle andre meget imponeret af den måde, Martial har introduceret sig selv på. Det er dog flere grunde til, at det er gået så godt, mener hollænderen.

– Det skyldes en smule held, hans kvaliteter og så hans holdkammerater. Samtidig kom han ind i en kamp mod Liverpool, hvor de skulle frem at presse, hvilket gav ham den plads, han har brug for.

Den unge franske angriber har været United-spiller i tre uger, og indtil videre har han sammen med sin kæreste og deres barn boet på hotel. Derfor føler Louis van Gaal ikke, at han er i stand til at vurdere, hvorvidt angriberen er faldet godt til.

– Vi må vente at se, til han bor i et hus eller lejlighed. Lige nu har han sit hotelværelse, sin træning og sin familie. Det bliver helt sikkert en forandring, når de finder deres eget at bo i.

Om Martial endnu en gang får sit navn på måltavlen, får vi at se i morgen, når United kl 16 møder Sunderland.

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Advocaat: Bekymrer mig ikke om at møde Van Gaal

Næste artikel

Neymar: Talte med United i sommer

ANNONCE