Van Gaal: Måske første start til Schweini i morgen

Louis van Gaal er tilfreds med Bastian Schweinsteigers form, og vil ikke afvise at tyskeren i morgen starter inde mod Newcastle.

Bastian Schweinsteiger er blevet skiftet ind i de første tre kampe i denne sæson, hver gang har det været i stedet for Michael Carrick. Men den tyske midtbanegeneral er ved at nærme sig topform, og kan måske få lov at starte inde i morgen mod Newcastle.

Det fortalte Louis van Gaal på dagens pressemøde, hvor han samtidig udtrykte tilfredshed med at rotere mellem de to erfarne herrer.

– Måske starter han i morgen. Det er ikke til at vide. Jeg synes stadig han kan forbedre sig lidt, for hvis du ikke rent fysisk er hvor du skal være, kan du ikke præstere på højeste niveau.

– Men det er et spørgsmål om tid. Vi har kørt lidt rotation med Schweinsteiger og vores vicekaptajn Michael Carrick. Jeg er vældig tilfreds med den løsning, for det betyder at vi kan spare dem lidt til de store øjeblikke, sagde van Gaal.

Samtidig kunne van Gaal fortælle, at det fortsat blot er Phil Jones der er ude med skade. Jones er dog ved at komme sig ovenpå den milde blodprop i bent, og har været ude og løbe lidt i den forgangne uge. Mens Marcos Rojo nu blot mangler kampform, før han er helt oppe i gear i følge van Gaal.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Müller afslappet omkring vanvidsbud

Næste artikel

Ingen splittelse mellem van Gaal og Woodward

ANNONCE