Louis van Gaal blev tilbage i 2016 fyret kort efter han havde ført United til sejr i FA Cuppen, og siden har den hollandske træner været ude med flere svineri rettet mod måden det hele blev håndteret på fra Uniteds side.
Nu fortæller van Gaal hvordan han tog hævn mod United, ved at få dem til at betale hver et pund de skyldte ham efter fyringen. Noget han dog måske fortryder en smule den dag i dag, da det kostede ham et spændende job som landstræner for Belgien.
– Jeg synes måden United behandlede mig på var forræderisk og horribel. Jeg modtog en række henvendelser om jobs efter fyringen, men grundet de betinglser der var i forbindelse med fyringen og min betaling, kunne jeg ikke tage et job i det efterfølgende år.
– Jeg havde ellers en henvendelse fra det belgiske fodboldforbund om at blive deres landstræner. Men jeg følte mig så krænket, at jeg lod den mulighed glippe. Selv om det havde været en fantastisk mulighed. Det var dumt, for de sportslige udfordringer er det vigtigste. Men på det tidspunkt var det eneste jeg tænkte på, at få hævn mod United ved at få dem til at betale alt hvad de skyldte mig, siger van Gaal til den hollandske avis De Volkskrant.
66-årige Louis van Gaal har ikke siden taget et nyt trænerjob, og havde egentlig valgt at trække sig tilbage fra rampelyset, men udtalte så sent som i december, at han er klar til en sidste udfordring på trænerbænken, hvis rette mulighed byder sig.