Rygter er der nok af i øjeblikket, og der er store forventninger blandt de fleste United-fans om, at klubben henter mindst yderligere et par store spillere til inden sæsonstart.
Louis van Gaal blev naturligvis spurgt ind til rygterne om spillerkøb på dagens pressemøde, men hollænderen vil i første omgang se de nuværende United-spillere an, inden nye hentes ind.
– Jeg vil se hvad vi har til rådighed først. De første tre-fire uger vil jeg se dem an, og så vil jeg måske hente et par nye ind. Shaw og Herrera var allerede på klubbens ønskeseddel, og jeg gav min accept til at hente dem, da jeg kan lide dem. Men først vil jeg lære spillerne min filosofi, sagde van Gaal.
Hotteste navne på rygtebørsen er spillere som Vidal, Hummels, di Maria og Reus, mens der omvendt er heftige rygter om spillersalg i United, hvor spillere som Chicharito, Cleverley, Fellaini, Nani, Kagawa og flere andre ikke kan føle sig trykke, i hvert fald i følge medierne.