Van Nistelrooy: Rooney kan slå alle rekorder

“Han er 18 år og har en meget lys fremtid foran sig.” “Hvis han bliver ved med at gøre det samme, som han gjorde i går aftes, så kan han slå mine rekorder…

“Han er 18 år og har en meget lys fremtid foran sig.”

“Hvis han bliver ved med at gøre det samme, som han gjorde i går aftes, så kan han slå mine rekorder. Jeg ønsker ham alt det bedste, og jeg håber og tror, at han kan slå hver eneste rekord, at der er i Manchester United.”

Sådan udtalte Ruud van Nistelrooy efter kampen mod Fenerbahce i går aftes.

Kampen endte, som de fleste nok ved, 6-2 til Manchester United, og grunden til den høje målscore var, at Manchester Uniteds unge nyindkøb, Wayne Rooney, scorede hattrick.

Rooney formåede at score med både venstre og højre ben, og ikke mindst så formåede han også at skyde et frispark, som blev begået lige uden for feltet på Ruud van Nistelrooy, i målnettet i noget lignende David Beckham-stil.

Med disse tre mål er Rooney nu blevet endnu mere populær blandt Manchester United-fans over hele Verden.

Hvis Wayne Rooney skal slå Manchester Uniteds ligamåltopscorer, så skal han slå Sir Bobby Charlton af pinden. Charlton har scoret 199 ligamål for Manchester United.

Ruud van Nistelrooy besidder målscoringsrekorden i Champions League for Manchester United. Van Nistelrooy har scoret 31 mål i Champions League, og det sidste mål blev scoret i gårsdagens kamp til 5-2.

Forrige artikel

Over the moon, Fergie got his Roon

Næste artikel

Køb den fedeste United-cd nogensinde

ANNONCE