Van Persie: Der var offside

Ved Manchester Uniteds andet mål snittede Robin van Persie bolden videre til Juan Mata, indrømmer hollænderen.

Det lignede grangiveligt en offside, da Juan Mata dukkede op ved Liverpools bagerste stolpe og headede bolden i mål, og det var det også. Der var tvivl om, hvorvidt Robin van Persie rørte bolden med hovedet inde foran, men hollænderen indrømmer selv, at han lige nøjagtig snittede den.

– Ja, jeg rørte den. Så kan jeg notere den som en assist?, jokede Van Persie efter kampen. 

Det var også den 31-årige angriber, der lukkede kampen med sit mål til 3-0, men en scoring og et oplæg var ikke nok til titlen som kampens spiller. Den ære tilfaldt David de Gea, som Van Persie havde masser af ros til.

– Fansene var fantastiske, så igen var de vores 12. mand. De Gea var fremragende. Det var vigtigt at score først. Vi kunne have holdt bedre på bolden, men de bagerste fem var alle rolige.

Forrige artikel

Van Gaal: Vi skal aflevere bedre

Næste artikel

Mata: Ingen tid til at nyde sejren

ANNONCE