Det er ved at være en måned siden de sidst spillede sammen, men meget tyder på, at Rooney og van Persie atter begge er at finde i startopstillingen, når Shakhtar Donetsk i morgen gæster Old Trafford.
Og netop det at spille sammen med Wayne Rooney, er noget der gør den hollandske topscorer glad.
– Det jeg holder mest af er vores samarbejde. Vi ved begge, at vi bliver bedre hver i sær ved at spille sammen. Det er det centrale i et makkerskab. Man skal have et specielt samarbejde når man er nummer 9 og nummer 10.
– Det er ligesom en venstreback og en venstrekant bliver bedre når de har et godt samarbejde og makkerskab. Det samme gør sig gældende på midtbanen og i det centrale forsvar. Så vi har alle en række små makkerskaber inde i det store fællesskab, og det tror jeg er vigtigt for at arbejde godt sammen.
– Du er altid stærkere når man gør ting sammen, uanset om det er i sport eller andre dele af livet. Så det gør mig rigtig glad, at arbejde sammen med Wayne, siger Robin van Persie som optakt til morgendagens CL-kamp mod Shakhtar.