Van Persie måske ude lang tid endnu

I følge rygter i England, kan der gå op til seks uger før Robin van Persie atter er i aktion for United.

De fleste United-fans havde håbet at se Robin van Persie tilbage på banen i en af de kommende kampe. Der er hårdt brug for sidste sæsons målsluger, og savnet af hollænderen har været markant i denne sæson.

I ugens løb var der meldinger om, at van Persie skulle være tilbage i træning, men i dag kommer der så knap så positive meldinger fra de engelske medier.

Det er Daily Mail som skriver, at van Persie kan være hele seks uger fra at gøre comeback. Det skulle angiveligt være en skade som han også har haft i Arsenal-tiden, der holder ham ude. Den skade i lægmusklen der opstod under kampen mod Shakhtar Donetsk den 10. december, skulle altså ikke være så nem at få bugt med og drillede også hollænderen i Arsenal.

Skulle sidste sæsons topscorer være ude i seks uger mere, vil han være ude af kampene mod Chelsea og Arsenal, samt være yderst tvivlsom når Champions League starter op igen.

Forrige artikel

Rio: Kun en sejr tæller

Næste artikel

- Vi skal være skarpere foran mål

ANNONCE