Van Persie taler ud om transfersaga

Robin van Persie beskriver sidste års transfersaga som en lang rutsjebanetur, men til sidst fik han det, han ville.

Manchester United måtte kæmpe i månedsvis for at kapre Robin van Persie i Arsenal, og for hovedpersonen selv var det en hård tid at gå igennem.

Uniteds hollandske topscorer var fast besluttet på at gøre Old Trafford til sin nye hjemmebane, men ikke alt tydede på, det ville lykkes.

– Det var svært ikke selv at være herre over, hvad der skulle ske.Det afhang i høj grad også af Arsenal, og så er der disse små julelege, som klubberne spiller med hinanden, som du skal være vidne til  Det kan sammenlignes med en tur i rutsjebanen, nogle dage så det godt ud, men andre dage var det svære at se lyset for enden af tunnellen.

– Sædvanligvis handler det om to klubber og en spiller, som skal enes, men i mit tilfælde var både City og Juventus også inde over. Det var hektisk, men jeg vidste fra første sekund, hvor jeg selv ville hen. Både Sir Alex og jeg vidste, at vi skulle igennem ild og vand for at få vores vilje. Jeg synes min handel viser, at hvis du virkelig vil noget, så skal det nok lykkes, siger van Persie i et interview med MUTV.

Van Persie måtte selv i al hemmelighed informeres om aftalen.

– Jeg sad i spillerbussen på vej til landskamp med Holland. Det er forbudt at have telefoner tændt, men jeg havde ladet min være just in case. Da jeg mærkede en lille rystelse, tog jeg den frem og kunne se en besked fra min agent: “Aftalen er på plads, nyd kampen.” Det var en kæmpe lettelse.

Van Persie nåede 30 mål i 48 kampe i sin debutsæson.

Forrige artikel

Mourinho: Ronaldo tror, han ved alt

Næste artikel

Manchester Uniteds nye trøje 2013/14

ANNONCE