Varane: Vi ved præcis, hvordan vi skal spille

Raphaël Varane ser frem til kampen mod morgendagens kamp mod Barcelona og tror på avancement.

Til dagens pressemøde forud for det europæiske topmøde mellem Manchester United og Barcelona var Raphaël Varane med som repræsentant for klubben. Varane, der har en lang fortid i spansk fodbold, blev spurgt ind til fraværet af Pedri og Gavi.

– Deres fravær er selvfølgelig markant, men Barcelona har en stor trup. De har spillere, der kan erstatte de to (Pedri og Gavi red.), så vi skal være klar til at kæmpe, mener Varane.

Varane ser frem til kampen ovenpå et første opgør, der endte 2-2 i en underholdende kamp.

– Jeg synes det første opgør mod Barcelona var en rigtig god kamp på et højt niveau mellem to hold, der spillede offensivt og med højt pres. Niveauet var godt og det var et fint resultat for os. Vi kunne have scoret flere mål, men vi spillede med karakter og personlighed på plænen, udtaler Varane

– Målet er at slå Barcelona. Det bliver svært, men jeg synes vi har en rigtig god mulighed. Vi er klar til den udfordring, understreger den franske forsvarsspiller.

Varane blev adspurgt til, hvad der har været medvirkende til at holdet har udviklet sig så positivt i forhold til sidste sæson.

– For det første handler det om selvtillid. Dernæst disciplin. Taktisk ved vi præcist hvordan vi skal spille og håndtere kampene.  Vi har allerede forbedret os meget, udtaler Varane.

Raphaël Varane har siden sin ankomst sidste sommer spillet 50 kampe for De røde djævle.

Opret en profil på OldTrafford.dk og giv din mening til kende i kommentarfeltet under artiklen. Så er du samtidig med i konkurrencen om en valgfri Manchester United-trøje fra denne sæson.

2 kommentarer
  1. Jeg kan ikke være mere enig med Varane, spillertruppen er sprængfyldt med selvtillid, også udviser masser af disciplin og respekt overfor hinanden, der er ingen tvivl om at der ligger rigtig mange timers arbejde bag der…💪🙂
    Det er så tydeligt at se, at spillerne tror 110% på at det projekt ETH er kommet med bare er det helt rigtige, og det har haft kæmpe betydning for den omvæltning, der er sket i spillertruppen siden ETH har været tiltrådt som manager, og der slet ikke nogen tvivl om at, ETH sagtens kan ende som en af de helt store legender i United, han har helt sikkert potentiale til det..

    Han havde ikke nogen nem start, men jeg synes helt sikkert at håndtering af Ronaldo, blev et kæmpe vendepunkt, for efter det så begyndte de forskellige store spillere i truppen stille og roligt at shine, spillere som Rashford og Fernandes især, virkede meget mere løssluppen ind de var med Ronaldo på holdet, men der er jo os mange andre spillere der er vågnet op til dåd, ikke fordi jeg vil give Ronaldo skylden, for jeg mener bare at han kom tilbage på det helt forkerte tidspunkt og ikke mindst et par år for sent..💪🙂
    ❤️🖤GGMU FOREVER❤️🖤

  2. Jeg kan huske da Varane skiftede til Real Madrid som et ungt kæmpe talent dengang, havde aldrig troet han en dag ville komme til United, jeg tvivlede dog lidt da han blev signet, tænkte han var “over the hill” og ville score kassen i sin karrieres efterår…men hold da op jeg tog fejl, han er langt fra færdig og vil mene han er bedre end nogensinde…erfaringen er kæmpe stor, mange store titler på cv’et med Real, VM med Frankrig, men han er stadig sulten efter mere, og ligeså vigtigt, han er stadig hurtig af en center back at være og han er “kun” 29 år….

    Vigtig spiller på alle tænkelige måder…

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Erik ten Hag: Det handler om trofæer

Næste artikel

Eriksen nomineret til årets comeback

ANNONCE