Vermijl ser frem til nye udfordringer

Marnick Vermijl ser frem til at få mere spilletid efter skiftet til Sheffield Wednesday.

Fem år fik belgiske Marnick Vermijl i United, inden han i dag forlod klubben. Tidligere har den unge back været sendt på udlån til hollandske NEC Nijmegen, men nu er han altså sendt permanent til Sheffield Wednesday i den næstbedste engelske række.

Og det er et skifte som Vermijl glæder sig over.

– Jeg er spændt. Det her er et fantastisk sted at spille fodbold, og jeg ser frem til at trække trøjen over hovedet. Vi er ni point fra en plads i play-off, så der er masser at spille for. Jeg vil bare gerne i gang nu.

– Jeg havde et godt år i Holland, og kvaliteten i the Championship er også vældig høj. Jeg er opsat på at lære og spille for denne klub. Fart er et af mine varemærker, og jeg elsker at piske op og ned af linjen, og så mener jeg at jeg er stærk i tacklingerne, sagde Vermijl efter skiftet til Sheffield W.

Ingen af parterne har offentliggjort en pris på Vermijl, som havde seks måneder tilbage af aftalen med United.

Forrige artikel

- United er klar til Cambridge

Næste artikel

United henter ung forsvarsspiller

ANNONCE