Uniteds serbiske stopper har efter en indkøringsperiode storspillet i det centrale forsvar i Wes Browns fravær, så han er begyndt at finde den direkte vej ind i flere supporteres hjerter.
Vidics popularitet bliver heller ikke mindre af, at han decideret vendte tommelfingeren nedad til Liverpool. De havde ham ellers som nummer et på ønskesedlen, men Rafa Benitez kunne ikke konkurrere med rivalerne fra Manchester, da slaget skulle stå.
“Jeg fik tilbud fra andre klubber, deriblandt Liverpool. Uniteds tilbud kom sent, men da jeg fik det var jeg ikke i tvivl om, hvad den bedste beslutning for mig ville være. United har en kæmpe fanbase og klubben står for noget specielt i min verden. Jeg håber virkelig, at tiden i Manchester vil blive en af de bedste i hele mit liv, lyder det fra Vidic til Manchester Evening News.