Viola napper Rossi

Fiorentina og Villareal er blevet enige om en aftale, der sender den tidligere United-spiller Giuseppe Rossi hjem til Italien.

Giuseppe Rossi fortsætter karrieren i italiensk fodbold. 

Det står klart, efter Villareal har solgt den 25-årige angriber til Fiorentina. 

Det bekræfter den toscanske klub på sin hjemmeside. 

Rossi skiftede fra Manchester United til Villareal tilbage i 2007, hvor han har nydt pæn succes. 

Rossi har dog ikke været i aktion siden oktober 2011, hvor han løb ind i en alvorlig knæskade. Han var derfor heller ikke med, da Villareal højst overraskende rykkede ned i Segunda Division efter sidste sæson. 

 

Forrige artikel

Keane bliver i Leicester

Næste artikel

Rygte - hvor blev de af: Chris Sutton

ANNONCE