Vurnon Anita vil vise vejen

Som en af de få Newcastle-spillere, har Vurnon Anita prøvet at vinde på Old Trafford før. Nu vil han gentage bedriften.

Sidste år var United ikke sig selv i europæisk fodbold. Det blev til exit fra Champions League allerede efter gruppespillet, mens præstationerne i Europa League heller ikke var noget fantastisk eventyr.

Det blev til samlet sejr over hollandske Ajax, selv om det lykkedes den hollandske storklub at vinde med 2-1 på Old Trafford. En kamp hvor Vurnon Anita var med for Ajax. Siden er han skiftet til Newcastle, og håber at vinde igen i dag på Old Trafford.

– Det var vældig hårdt, men man må tro på sig selv og sine egne styrker. Du går ind til sådanne kampe og nyder dem. Vi ved at det udelukkende er gode spillere der møder en, så man må tage dertil og have det sjovt. Jeg var med Ajax da vi vandt der tidligere i år. Jeg har vundet på Old Trafford, og det var en fremragende følelse at vinde netop der, forhåbentlig kan jeg gøre det igen, siger Vurnon Anita.

Newcastle har ikke vundet på Old Trafford siden 1976, og Alan Pardews tropper har ikke været flyvende i år. Derfor bliver det nok svært for Anita at tage endnu en sejr i eftermiddag i Manchester.

Forrige artikel

Video: Best of Boxing Day

Næste artikel

Pardew vil udnytte Uniteds svage defensiv

ANNONCE