Wenger: Han ville væk

Arsene Wenger måtte på dagens pressemøde erkende tabet af sin nu tidligere stjerneangriber.

Efter otte år i Arsenal forlod Robin van Persie i dag London-klubben og Arsene Wenger til fordel for Manchester United og Sir Alex Ferguson.

Det måtte Arsene Wenger i dag erkende på pressemødet før weekendens Premier League.

– Vi ærgrer os over at have tabt en stor spiller, og af den simple grund at han kun havde et år tilbage af sin kontrakt. Han ville gerne væk, sagde Wenger på pressemødet og indrømmede, at det bestemt ikke hjalp, at det var netop United, som købte angriberen.

Læs også: Tjener £49 millioner i United

– Det var ikke, hvad vi ønskede, men der var ikke så meget valg over det. Vi havde kun én klub tilbage, som var virkelig interesseret på et niveau vi fandt acceptabel, og det var Manchester United. Når alt kom til alt, så var et salg den eneste beslutning, vi kunne tage, forklarede Wenger, som allerede har fundet erstatningerne for den 29-årige hollænder.

– Vi forudså at situationen nok ville komme til at ske og hentede derfor Lukas Podolski og Olivier Giroud, siger Arsene Wenger, der godt ved, at det er et sats af Arsenal at sælge klubbens bedste spiller:

– Jeg ved godt, det er et kæmpesats, men jeg mener, at vi har holdet til at klare det. Jeg forstår godt, fansene er kede af det.

Læs også: Ferguson jubler over Van Persie-skifte!

Forrige artikel

Le Tissier: Ufatteligt

Næste artikel

Ferguson: RvP var desperat for skifte

ANNONCE