Zlatan: Jeg ville nemt kunne spille i Premier League

Zlatan Ibrahimovic mener, at han fortsat ville kunne gøre en forskel for Manchester United, hvis de havde brug for ham.

Manchester Uniteds angrebskæde ser tynd ud, nu, hvor Romelu Lukaku og Alexis Sanchez begge ligner Inter-spillere. Det fik medierne til at rette øjnene mod en vis svensk angriber med fortid på Old Trafford.

– Jeg kunne nemt spille i Premier League. Hvis United har brug for mig, er jeg der, griner Zlatan Ibrahimovic, der dog forsikrer, at han – foreløbigt – er LA Galaxy-spiller.

– Men jeg er i LA Galaxy, så desværre. Jeg har haft mine oplevelser i Europa, som jeg har nydt. Der har jeg vundet 33 trofæer, som har bragt mig til der, hvor jeg er i dag. Derefter må vi se, hvor rejsen fortsætter.

Med Alexis Sanchez på vej til Inter har Manchester United blot Marcus Rashford, Anthony Martial (som er skadet) og 17-årige Mason Greenwood til rådighed på angrebspositionen.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Sky: Alexis udlånes til Inter til sommeren 2020

Næste artikel

Officielt: EFL smider Bury ud af League One

ANNONCE