Officielt: EFL smider Bury ud af League One

Krisen har længde kradset, og onsdag morgen blev det officielt: Bury er blevet smidt ud af det engelske ligasystem, hvilket betyder, at klubben nu må en tur ned i rækkerne for at starte forfra.

Vi skrev forleden, at Bury var tæt på at blive erklæret konkurs af EFL. I dag blev det så officielt meldt ud, at EFL, English Football League, har smidt Bury ud af League One og det engelske ligasystem, hvorfor den engelske tradtionsklub kan se frem til at starte helt forfra i engelsk amatørfodbold.

Grunden til at Bury ikke længere vil være at finde i en af de fire bedste engelske rækker skyldes, at klubben ikke har formået at finde nye pengemænd, som har ønsket at støtte klubben økonomisk. Derfor er EFL ikke længere overbevist om, at Bury kan køre rundt på økonomisk ansvarlig vis.

Ifølge Sky Sports skriver EFL i en pressemeddelelse, at EFL-bestyrelsen tirsdag aften besluttede, at Bury FC’s medlemskab i EFL trækkes tilbage som følge af, at deadlinen for at finde økonomisk støtte blev passeret klokken 17 samme dag.

Bury var ellers tæt på en redning tirsdag, da virksomheden C&N Sporting Risk stod til at købe klubben. Virksomheden trak sig dog fra aftalen kort før deadlline.

Status er dermed, at den engelske League One fortsætter med 23 hold, hvorfor antallet af nedrykkere reduceres fra fire til tre. Det vides endnu ikke, hvad der kommer til at ske med Bury F.C. 

Bury F.C. er et populært besøgsmål blandt danske fans, når de tager på fodboldtur til Manchester. Klubben holder til i den nordlige del af Manchester mellem byerne Bolton og Rochdale, hvorfor man nemt kan kombinere en fodboldweekend med at se en hjemmekamp på klubbens stadion, Gigg Lane.

En anden Manchester-klub, Bolton Wanderers F.C., kæmper ligeledes for dens professionelle eksistens i disse dage. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Zlatan: Jeg ville nemt kunne spille i Premier League

Næste artikel

Louis Saha: United burde have købt Bruno Fernandes

ANNONCE