I denne omgang af 5 spørgsmål stiller vi skarpt på det engelske landshold, og hvad vi kan forvente af dem under EM-slutrunden. Jonas Helmy har svaret på Jonatan Rying Larsens spørgsmål.
1) Hvad kan vi forvente af det engelske landshold til EM?
England valsede igennem kvalifikationen stort set uden modstand. Med fem sejre og tre uafgjorte bookede de sikkert deres billet til slutrunden, men deres gruppe indeholdte heller ikke den vilde modstand, da den lille, upåagtede nation Montenegro løb med andenpladsen i puljen. Selvom de har været stærke i gruppespillet, og på sin vis også i træningskampene op til EM, så ved man aldrig, hvor man har England. De har åbenlyst truppen til at gå hele vejen (så længe Woy holder sig fra senere omtalte spillere), men man skal bare se et par år tilbage til VM-slutrunden, hvor de vandt én enkelt kamp i gruppespillet, for at se, hvor galt det kan gå for dem. Så umiddelbart kan man forvente at blive overrasket – om det så er positivt eller negativt stemt må tiden vise.
2) Fabio Capello måtte forlade jobbet som manager i foråret pga. John Terrys racismesag, der først bliver afsluttet efter slutrunden. Hvad kommer det til at betyde for den engelske landsholdslejr?
Fabio Capello havde et elendigt VM i spidsen for England. Det kan ingen sige noget til, men han havde lige så småt fundet opskriften på noget af det rigtige. Vi så meget af det rigtige i Englands EM-kvalifikation, hvilket kun gør det endnu mere ærgerligt, at det ikke er den garvede italiener, der skal lede de engelske tropper til slutrunden. At han så måtte forlade posten grundet John Terry, som alligevel har fundet vejen til Hodgsons trup, irriterer mig grænseløst. Jeg kan sagtens forestille mig, at den racismesag, som John Terry skal op og sikkert benægte om en måneds tid, kommer til at have indflydelse på stemningen i lejren, ligesom det faktum, at Roy Hodgson kun har kunnet forberede sig og lære spillerne at kende i ganske kort tid, også kan blive udslagsgivende.
3) Er Roy Hodgson manden, der kan skaffe englænderne det EM-trofæ, de hungrer efter?
Jeg vil sige det sådan her; hvis han er, så tager jeg virkelig hatten af for ham. Men umiddelbart så er der flere grunde til, at jeg ikke tror han kommer til at få succes i spidsen for England. For det første har han udtaget nogle spillere, som i min verden absolut ikke kvalificerer sig til landsholdet. Martin Kelly? Knægten har spillet ni Premier League-kampe fra start i denne sæson, og fået sølle to minutter på landsholdet. Jordan Henderson? Drengen har været skydeskive for kritik gennem hele sæsonen hos Liverpool. Jack Butland, Stewart Downing og Andy Carroll er min verden også diskuterbare udtagelser. Ja, fire af de spillere spiller i min absolutte hadeklub Liverpool, og måske er jeg farvet, men hvordan kan Liverpool, med deres grinagtigt elendige sæson in mente, have 6 repræsentanter på landsholdet? Det er jo grotesk og dybt latterligt. Jeg kan da godt forstå, at Hodgson tager nogle spillere med, som han kender, men det er en billig baggrund at blive udtaget på, og jeg ville være så gal, hvis jeg eksempelvis hed Micah Richards, Daniel Sturridge, Tom Cleverley, Adam Johnson eller Aaron Lennon, og var blevet overset – herregud, jeg havde udtaget David Beckham foran Jordan Henderson! Så holder skader selvfølgelig Frank Lampard, Jack Rodwell, Gareth Barry, Jack Wilshere, Kyle Walker, Darren Bent, Gary Cahill og Chris Smalling blandt andre ude af billedet.
For det andet, så vil Englands værste fjende altid være dem selv. De engelske medier vel at mærke. Medierne forventer trofæet, og alt andet er en katastrofe. Sådan vil det altid være i England, og de skal nok finde én eller flere syndebukke. Fabio Capello håndterede det enorme pres suverænt, efter min mening. Det ser jeg ikke Roy Hodgson gøre. Manden så allerede vakkelvorn ud til pressekonferencerne i spidsen for Liverpool, så det skal blive spændende at se, hvordan han klarer det på søndag, hvor helvedet bryder løs – hans første pressekonference inden kampen mandag. Lur mig om han ikke kommer til at blive krydsforhørt om nogle mærkværdige udtagelser, udover en besynderlig udeladelse af vores egen Rio Ferdinand.
4) Hvorfor er hverken Rio Ferdinand eller Michael Carrick udtaget?
Det er der to grunde til. Roy Hodgson og John Terry. Jeg kan brække mig i lårfede stråler over Roy Hodgsons forklaring om, hvorfor han ikke har udtaget Rio Ferdinand. Af sportslige årsager. John Terry står over for en retssag, der skal afsluttes inden for en måneds tid for racistiske udtalelser om Rio Ferdinands bror, Anton, og det alene er grunden til, at han ikke har udtaget Rio. Jeg kan godt forstå, at i og med han har vejet John Terrys defensive kvaliteter højere end Rios, at han ikke tager Rio med, for det ville skabe drama de to kamphaner imellem – ingen tvivl om det, men så skal han også have nosser nok til at indrømme det. Det er så plat at udtage en totalt uprøvet forsvarsspiller og forsvare det med, at han er valgt på baggrund af sportslige overvejelser. Fri mig. Michael Carrick er en af de englændere, der bør være allermest skuffet over ikke at blive udtaget – men forlydender er også gået på, at han har sagt til Roy Hodgson, at han ikke ville med, hvis det var for at sidde på bænken. Fair nok.
5) Hvilken rolle kommer United-spillerne til at få?
Vi har heldigvis fire af vores helte i truppen. Phil Jones, Wayne Rooney, Ashley Young og Danny Welbeck. Jeg tror desværre ikke, vi får Phil Jones at se så meget i denne slutrunde. Fabio Capello var stor fan af ham, men under Hodgson har det være begrænset med spilletid. John Terry og Joleon Lescott starter formentlig inde i centerforsvaret, og så er det op til Jones at kæmpe om pladsen som tredjevalg med Jagielka. Måske står han dog foran Martin Kelly som reserve for Glen Johnson på højreback. Wayne Rooney spiller naturligvis når hans karantæne er ovre. Så har vi vores to målscorere tilbage. Jeg tror, at Ashley Young, der blev matchvinder i træningskampen mod Norge, kommer til at spille en vital rolle for England under dette EM. Han satte Danny Welbeck op til hans flotte scoring mod Belgien i den anden træningskamp, og de to høstede store, fortjente roser efter kampen. Selvom vi ”kun” har fire repræsentanter på det engelske landshold, så er det heldigvis fire markante spillere, der garanteret kommer til at sætte deres aftryk.
