Bill Foulkes

OldTrafford.dks billede
Indsendt af OldTrafford.dk den man, 27/06/2005 - 19:35

Bill Foulkes ©Getty

Skrevet af: 
Arne Madsen

William Anthony Foulkes blev født i St. Helens, Lanarkshire. den 5. januar 1932 og bliver i dag 73 år.

Han kom til Manchester United i marts 1950 fra Whiston Boys Club og blev i klubben til juni 1970.
I de første år som foldboldspiller arbejde han i kulminerne og fik her en god fysik af det hårde arbejde. Han fik sin debut ude mod Liverpool den 13. december 1952 hvor vi vandt 2-1, han fik en kamp mere i den sæson. I næste sæson blev han hurtig fast mand på holdet som højre back, en plads han tog fra John Aston Sr. I de næste 18 år blev det til 682 kampe og scorede 9 mål. Han var med til vinde to mesterskaber i 1955/56 og 1956/57 sammen med det berømte Busby Babes hold.

Han var med i flyulykken i 1958 og sammen med Harry Greeg var han de eneste af spillerne der slap uden alvorlige skrammer. I den første kamp mod Sheffield Sheffield W. den 19. februar var han anfører for det stærkt svækkede hold, han var da kommet ind som centerhalf, der findes et billede hvor han ved kampens start giver modstanderes anfører hånden (Albert Quixall som senere blev købt af Manchester United, var anfører for Sheffield W.).

Han var med til at vinde F.A. Cuppen i 1963 og mesterskabet i 1964/65 og 1966/67 men det største var sejen i mesterholdsturnering i 1968. I semifinale mod Real Madrid i 1968 scorede han det udlignende mål til kampen resultat i det 78th. minut. Vi vandt kampen mod Benfica og sammen med Bobby Charlton var han de sidste tilbage fra Busby Babes hold fra 1958.

Efter tiden hos Manchester United har han været Coach eller manager for adskillig hold. Blandt andre Tulsa Roughnecks, Whitney Town, San Jose Earthquakes, Stenjkar, Lillestrom, Viking Stavanger og Mazda. Han fik kun en landskamp for England. Bill Foulkes nickname var "Cowboy".

Han ligger nummer 2 på listen over flest spillede kampe for Manchester United og er en stor spiller der måske ikke har fået den omtale, som de stjerner han spillede på hold med.

Helge Conradsen tilføjer:

St. Helens ligger mellem Manchester og Liverpool. Byen er på det sportslige område mest kendt for sit rugbyhold. Matt Busby"s assistent, Jimmy Murphy, var en stor tilhænger af dette hold.

Statistik:

Tag et blik ind i Manchester Uniteds stolte historie