Joke: Lindegaard risikerer bøde

Anders Lindegaard er med det danske landshold i Glasgow, hvor de på onsdag skal møde Skotland i en testkamp. Danskeren varmede bænken på Wembley i 2-3-…

Anders Lindegaard er med det danske landshold i Glasgow, hvor de på onsdag skal møde Skotland i en testkamp. Danskeren varmede bænken på Wembley i 2-3-sejren, men på onsdag vil den skotske chefs øjne med garanti følge keeperen tæt. Det giver Anders Lindegaard en god chance for at vise Fergie sine kvaliteter forud for den kommende sæson, hvis han da bliver valgt foran Thomas Sørensen.

Efter søndagens kamp fortalte Sir Alex Ferguson Anders Lindegaard med et glimt i øjet, at han hellere måtte passe på.

”Han tog mig til siden i søndags, og fortalte mig, at der ventede mig en bøde, hvis jeg lavede nogle gode redninger mod Skotland. Selvfølgelig sagde han det grinende med et stort smil, og et med venligt klap på skulderen – så jeg håber da ikke, at han mente det,” lyder det fra den 27-årige målmand.

Anders Lindegaard har været involveret i flere preseason-kampe, og der har han vist hvad han kan. Han føler allerede, at han er blevet en bedre keeper i Manchester United.

”Det er et kæmpe privilegium at spille under ham (Sir Alex Ferguson, red.) i Manchester United. Han har været her så længe jeg kan huske. Så han er en levende legende, og det at arbejde med ham, er mig en kæmpe ære. Han er en verdensklasse manager, der gør alle sine spillere bedre. Jeg er allerede blevet en bedre spiller under ham.”

Hvis Anders Lindegaard spiller mod skotterne, kommer han ikke til at møde sin holdkammerat Darren Fletcher. Den underlige mavevirus afholder stadig Fletcher fra træningsbanerne.

Forrige artikel

United henter 14-årig skoledreng

Næste artikel

Sneijder: Ja, jeg vil til United

ANNONCE