Manchester United vil have Mauricio Pochettino som den næste cheftræner i klubben.
Det forventes, at Michael Carrick bliver fyret torsdag, og derefter offentliggøres det, at Pochettino overtager tøjlerne. Det skriver The Athletic.
Klubben har nu taget formel kontakt til US Soccer, eftersom ansættelsen af Pochettino nærmer sig.
Den 54-åriges frikøbsklausul forventes at blive aktiveret. Derudover skal United betale ekstra for den resterende del af staben, som følger med den nye cheftræner til klubben.
Frikøbsklausulen lyder angiveligt på 10 millioner dollars svarende til 7.4 millioner pund + den ekstra betaling for resten af staben.
Michael Carrick står til at stå for træningen torsdag – som han gjorde tirsdag og onsdag, men med ledelsens hjemkomst fra mødet med Sir Jim Ratcliffe i Monaco, forventes han fyret i løbet af torsdagen.
Pochettino er ifølge mediet opsat på at arbejde for Manchester United – en klub han har været tæt på at komme til i flere ombæringer.
Nu ser den lange flirt ud til at kulminere med ansættelsen af Mauricio Pochettino.




