Suarez isolerer Liverpool i England

Luis Suarez møder ikke meget forståelse for sin opførsel i lørdagens kamp på Old Trafford, hvor han nægtede at trykke hånd med Patrice Evra. Således…

Luis Suarez møder ikke meget forståelse for sin opførsel i lørdagens kamp på Old Trafford, hvor han nægtede at trykke hånd med Patrice Evra.

Således heller ikke i den engelske sportspresse, der er kendt for ikke at lægge fingre imellem i kontroversielle sager.

”Det var en uværdig ting at gøre, og jeg mener, det satte tonen for resten af eftermiddagen – det var en deprimerende dag for engelsk fodbold og Liverpool FC i særdeleshed, for det lader til, at de har skabt et monster,” siger Daily Mails sportsredaktør, Martin Samuel, i Sky Sports-podcasten Sunday Supplement.

Han mener, at Liverpool selv er skyld i, at Suarez efterhånden synes at være hævet over alle skrevne og uskrevne regler i Premier League.

”I og med at de ikke har forklaret Suarez, at han skulle sige undskyld til Evra for det, han har gjort galt, har de skabt en fyr, der føler sig hævet over enhver form for dømmekraft. Han skulle have accepteret at trykke Evras hånd. Det ville have været første skridt på vejen til at komme videre,” fortsætter Samuel.

Luis Suarez kom til Liverpool for knapt et år siden, og har altså på rekordtid skabt sig et blakket omdømme i England.

Forrige artikel

Tvillinger med tålmodighed

Næste artikel

Ferguson ser frem til Eriksen-møde

ANNONCE