Tiago Manuel Dias Correia, også kendt som Bebe, ventes tilbage i United til sæsonoptakten.
“De Røde Djævle” lånte Bebe ud til den tyrkiske klub Besiktas sidste sommer, i håb om at kantspilleren kunne bevise sit værd.
Desværre for den tidligere Guimaraes-spiller har lejeopholdet været en stor skuffelse. Det vurderes derfor til at være tvivlsomt, om han har nogen fremtid i den røde del af Manchesteter.
Frustrerende lejeophold
Bebes ophold i det tyrkiske har været præget af skader og disciplinere problemer.
LÆS OGSÅ: Bebe i tyrkiske problemer
Først blev den portugisiske u-21-landsholdsspiller ramt af en alvorlig knæskade, som holdte ham udenfor banen i over et halvt år.
Netop som lejesvenden var blevet fit igen, løb han ind i nye problemer. Et natklub-besøg dagen før kampen mod Galatasaray i sidste måned, kostede Bebe en bøde. Samtdig blev han, af Besiktas’ træner Tayfur Havutcu, beordredet til at træne med reserverne, hvilket han fortsatte med resten af sin lejeperiode.
Et overraskende køb
Manchester United overraskede alt og alle tilbage i 2010, da de hentede den ukende portugiser, som blot uger før sit skifte fra Vitoria de Guimaraes til den engelske klub, havde spillet i den tredjebedste portugisiske række.
Forundringen blev ikke mindre, da det kom frem, at Bebe angiveligt havde kostet omkring syv millioner pund. Samtidig indikerede hans præstationer i sin første sæson på Old Trafford på ingen måde, at United havde gjort et drømmekøb.
LÆS OGSÅ: Hvor blev Bebe-pengene af?
I Portugal undrer man sig også, for her er nogle af pengene fra transferen pludselig forsvundet. Sagen bliver fortsat undersøgt af det portugisiske antikorruptionspolitiet.