Eden Hazard vil have nr. 10

Eden Hazard-sagaen er en uge fra vejs ende. Belgieren vil træffe sit valg senest d. 2. juni, og da vil enten Manchester United, Manchester City eller…

Eden Hazard-sagaen er en uge fra vejs ende. Belgieren vil træffe sit valg senest d. 2. juni, og da vil enten Manchester United, Manchester City eller Chelsea være et stk. verdensstjerne rigere.

Den eftertragtede knægt har opstillet nogle vilde krav allerede, og nu er han klar til at forlange endnu mere. Lille-spilleren vil have rollen som nr. 10 på banen – lige bag angriberne – og symbolsk vil det derfor også give mest mening, at han bærer nummeret på ryggen samtidigt, mener han.

– Jeg lagde op til flest mål i ligaen, og jeg havde aldrig troet, at det kunne lade sig gøre for mig. Det ville aldrig kunne ske, hvis ikke min træner havde flyttet mig ind bag angriberne. Jeg har altid drømt om at lægge lige der på banen, og bære nr. 10, og det er tydeligt, hvilken forskel det har gjort for mit spil. Det vil jeg tage med i mine beregninger, når jeg skal vælge ny klub. Hvor på banen min nye klub vil have mig til at spille, kommer til at betyde meget, siger Eden Hazard forud for Belgiens landskamp i aften mod Montenegro.

Manchester Uniteds nr. 10 hedder Wayne Rooney. Der skal formentlig mere end en overtroisk belgier til at rive det nummer af ham. I Manchester City bærer Edin Dzeko nr. 10, mens Juan Mata har den i Chelsea.

Forrige artikel

Galatasaray vil hente Park

Næste artikel

Berbas agent: PSG frister

ANNONCE