Ferdinand forsøgte at overtale Ronaldo til at komme retur

Ed Woodward og David Moyes var ikke de eneste, der forsøgte at overtale spillere til at komme til Manchester United i sommer. Også Rio Ferdinand gjorde sit bedste for at overbevise Ronaldo om at komme tilbage.

Meget har været sagt om sommerens transfervindue, hvor de engelske mestre i 11. time måtte nøjes med at byde Marouane Fellaini velkommen. Men Uniteds mangeårige tjener og gode ven af Cristiano Ronaldo prøvede også at hjælpe til. Det skriver The Mirror.

– Hvad tror du? Han var en af de personer, jeg ringede mest til på det tidspunkt!, siger Uniteds nummer fem, til spørgsmålet på, hvorvidt han talte med sin tidligere holdkammerat.

– Men jeg tror, at muligheden er forbigået nu. Hvis vi skulle have gjort det, skulle det have været sidste sommer. Han har underskrevet en ny aftale med Real nu.

Rio Ferdinand kom selv til klubben i 2002, og byggede over årene et stærkt bånd til den målfarlige portugiser. Og stod det til forsvarsspilleren, måtte han altså godt have endt hos “de røde djævle” igen, men Ronaldo kunne dengang ikke sige meget til sin ven.

– Som fodboldspillere siger du ikke rigtigt så meget videre til hinanden. Det er som et skakspil. Og i de situationer har du dine første og andetvalg, du gerne ser ske. Så at fortælle folk om dem, er lidt som at lukke katten ud af posen. Du holder kortene tæt ind til kroppen.

– Men skulle han forlade Real Madrid, tror jeg, at Manchester United var stedet, han ville være taget hen. Det er min eget standpunkt, men ingen vil nogensinde vide det.

Selvom portugiseren som bekendt endte med at forlænge sin aftale med det spanske storhold, er Ferdinand dog ikke bleg for at erkende, at han synes ex-Unitedspilleren bør vinde Balon d’or i år.

– Vi havde en diskussion om det til træning, og jeg synes, han har været den bedste i kalenderåret. Han er uden tvivl den bedste. Se på hans mål! Han har scoret flere mål end nogle klubber har i kalenderåret.

Ferdinand og Ronaldo spillede sammen i næsten seks år i Manchester United, i perioden 2002-2009, hvor sidstnævnte blev solgt til Real Madrid.

Forrige artikel

Ex-stjerne: Moyes begyndelsen på enden

Næste artikel

Avis: Mourinho lurer stadig på Rooney

ANNONCE