Fletcher ser frem til møde med tidligere holdkammerater

Manchester Uniteds midtbanemand ser frem til aftenens opgør, men forsikrer, at der ikke vil blive givet ‘vennetjenester’.

Darren Fletcher har spillet hele sin karriere for Manchester united. En karriere, der har budt på både op- og nedture for skotten. Men efter at være kommet tilbage fra sin tarmsygdom, er Fletcher blevet en fast del af truppen igen.

I første opgør af Liga Cup-semifinalen blev Fletcher skiftet ind med 16 minutter igen af opgøret. Til manutd.com fortæller han i et interview, at 2-1 nederlaget var et ærgerligt udfald og et resultat, han ikke synes, man fortjente.

– Jeg synes det var en kamp, vi havde fuld kontrol over, indtil vi måtte indkassere et sløset mål før halvlegen. Vi kom bagud 1-0, og derefter synes jeg det var et forkert dømt straffespark, der gav Sunderland det vindende mål, så der var meget, der ikke gik med os.

– Men ros til Sunderland, der stod bag bolden og gjorde det svært for os. Og tre af vores gamle venner i bagkæden – Bardo, Sheasy og Wes – havde store præstationer, som vi ved de er i stand til, da de er dygtige spillere.

Netop duellen med de tre tidligere holdkammerater, Phil Bardsley, John O’Shea og Wes Brown, ser Fletcher frem til. Men han forsikrer samtidig, at alt hvad der hedder venskab, lægges på hylden ved kick-off.

– Jeg kender selvfølgelig Sheasy og Wes rigtig godt, men det betyder intet, når du kommer på banen. Så snart du kommer på banen er de blot som enhver anden modstander, og du er desperat efter at slå dem, ligesom de er desperate efter at komme til Old Trafford og slå os.

– Det er sådan det er. Ethvert venskab tilsidesættes i 90 minutter, og efter kampen, uanset resultatet – måske efter et par timer eller et par dage – går I tilbage til at være venner igen. Det var hvad der skete efter første kamp.

Kampen sparkes i gang kl. 20.45 i aften på 6’eren. Deltag i kamptråden her på vores debatforum.

Forrige artikel

Video: Her er Juan Mata

Næste artikel

David Moyes: Vi vil ikke lave lappeløsninger

ANNONCE